Er du sommerklar?

Sommeren nærmer sig, og vi har i de sidste uger fået en god forsmag på lækkert vejr – og du har formentlig allerede været ude og hygge med en masse veninder på caféer, mm.

Sommer og sol er lig med sommer mode – og hvis du vil være den smarteste pige i din vennekreds, så er det om at begynde at finde de helt rigtige sommer accessories inden det går løs.

Vi vil i dette indlæg komme med et par mode tips til dig som ønsker at være med på beatet!

Hvad der forventes at blive et mode hit til sommer

Vi har søgt lidt rundt på nettet for at finde ud af hvad de forskellige modesider forventer bliver in til sommer.

Her fandt vi b.la. frem til denne side på Pinterest – som helt sikkert mener at skrigende farver i rød, blå og gul går hen og bliver det helt store hit. Nu plejer farver også at være et hit om sommeren – men disse farver må siges at skille sig væsentligt ud fra det vi normalt ser!

Ifølge denne artikel hos Femina, hvor deres modespecialist bliver interviewet – bakker hun også op om denne tendens. Hun siger at flere af de helt store mærker i år satser på de såkaldte ”pangfarver”, og at flere af de kendte danske designere ligeledes har fremvist kollektioner som bærer disse farvemønstre.

Hun mener også at danske piger sagtens kan bære disse farver, det kræver blot at man bruger det enkelt eller med lidt print. Selvfølgelig er der nogen som kan bære farverne bedre end andre – og hun nævner b.la. at mørkhårede piger fx ville kunne matche det perfekt med en knald rød farve.

Kontor & fest stil

Selvom sommermoden siger pangfarver – så er det jo ikke nødvendigvis sådan at man behøver at troppe op på arbejdet iført et knaldrødt sæt tøj inklusive accessories. På jobbet kan man vælge at udplukke enkelte farvede accessories, kombineret med almindelig grå/hvid eller sort – og holde det mere simpelt og stilrent.

Men skal man til fest i weekenden – så vil det være oplagt at gå ”all in” og køre den helt ud, så det er dig som får alle komplimenterne til festen.

Du kan vælge at kombinere det farvede dress med nogle enkelte men flotte smykker – alternativt i weekenden kan man bruge lidt større accessorie smykker, hvis det passer til ens kropsbygning.

Picture source: http://littlebookoffashion.wordpress.com/tag/springsummer-2014-fashion-trends/

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *